Tid til at finde din vej


psykoterapi kan hjælpE dig med at håndtere det, der er på spil i dit liv. 

Det kan være du er stressramt og har brug for tid og ro til at håndtere det.

Det kan være du kæmper med angst.

Det kan være du er deprimeret og trist og måske har været det længe.

Det kan være du føler dig fortabt, forvirret, bange & har brug for ro til at finde ud af, hvad der er vigtigst for dig lige nu.

Det kan også være du bliver ved med at løbe ind i de samme problemer i dine venskaber og kærligheds- og familieforhold og gerne vil finde en ny måde, at indgå i nære relationer og samspil med andre på.

Det kan være du ønsker større selvstændighed og at få en forstærket følelse af indre frihed og identitet.

Lige meget hvad du kæmper med eller ønsker, kan du forvente at blive mødt empatisk, nærværende og professionelt.

Foto: Jonny Paw


hvorfor individuel psykoterapi?

Der er flere gode grunde til at vælge individuel psykoterapi.

Den bedste, synes jeg, er at give dig ro til at reflektere over, hvad der sker i dit liv, i dit tempo.

Det giver dig den bedste mulighed for at komme igennem kriser & at kunne vælge det liv, du ønsker dig.

Individuel terapi er velegnet til at håndtere personlige udfordringer såsom angst, depression, stress, forholdsspørgsmål, traumer eller andre mentale sundhedsaspekter, der påvirker dig direkte.